Pensionsmidler

Private pensionsopsparere er ikke tvunget til kun at investere pen-
sionsopsparingen i børsnoterede aktier. Under visse betingelser er
det nemlig også muligt at købe unoterede aktier for pensionsmidler
og således anvende disse til investering i eksempelvis et projekt i
regi af CYGNUS.

Hvilke midler kan anvendes?

Det er kun midler fra rate- og kapitalpensioner samt aldersopspa-
ringer i pengeinstitutter, der kan anvendes til køb af unoterede aktier.
Der skal være opsparet mindst 500.000 kr., for at reglerne kan an-
vendes, og de 500.000 kr. skal være opsparet i samme pengeinstitut.

Hvad kan der investeres i?

Det selskab, der investeres i, skal være hjemmehørende i EU/EØS.
Der skal være tale om aktieselskaber eller selskaber, der kan side-
stilles hermed.

Der stilles ikke krav til aktiviteten i det selskab, der investeres i. Det
må gerne være et investerings- eller holdingselskab, men selskabet
må dog ikke have til formål at give brugsrettigheder, rabatter e.l. til
aktionærerne.

Pensionsopsparingen kan derfor ikke via et unoteret selskab anven-
des til køb af en aktielejlighed til privat benyttelse for investorerne.

Der er ikke betingelser i forhold til de andre aktionærer i selskabet.

Investeringsbeløb

Der skal mindst investeres 100.000 kr. i selskabet, og der må højst
investeres 20 % af den del af pensionsopsparingen, der – på inve-
steringstidspunktet – ligger under 2 mio. kr., højst 50 % af den del
af opsparingen, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 % af
den del af opsparingen, der ligger over 4 mio. kr.

Krav til ejerandel

Investoren må i skattemæssig forstand ikke være hovedaktionær
i det selskab, der investeres i. Derfor skal ejerandelen holdes
under 25 %.

Ved vurderingen af størrelsen af ejerandelen medregnes også ka-
pitalandele, som er købt via private (frie) midler. Endvidere med-
regnes aktier, som ejes af nærtstående, herunder af ægtefælle,
forældre og børn samt af selskaber, der domineres af investoren.

Kommer ejerandelen op på 25 % eller mere, skal andelen senest 3
måneder efter nedbringes til under 25 %. Dette kan foretages ved
enten at sælge alle aktierne eller en del af disse til 3. mand. Det er
også muligt ved for private midler at købe samtlige aktier ud af
pensionsdepotet og derigennem således muligt at handle med
sig selv.

Alle handler mellem privatsfæren og pensionsdepotet skal ske til
det højeste beløb af enten det beløb, som de pågældende aktier
blev anskaffet for til pensionsdepotet eller af aktiernes markeds-
værdi på handelstidspunktet.

Som nævnt kræver reglerne en opsparing på mindst 500.000 kr.
i samme pengeinstitut. Af dette beløb må højst 100.000 kr. investe-
res i unoterede aktier. Det vil sige, at den øvrige opsparing skal ud-
gøre mindst 400.000 kr. Hvis dette beløb falder til under 350.000 kr.,
fx på grund af tab på investeringer i børsnoterede aktier, skal de
unoterede aktier ligeledes sælges til 3. mand eller købes ud for private
midler inden 3 måneder. Værdien opgøres årligt den 31. december.

PAL-skat

Der skal betales pensionsafkastskat med p.t. 15,3 % af såvel årets
udbytte af de unoterede aktier som af kursgevinster på disse – på
samme måde som ved investering i børsnoterede aktier.

Gevinst og tab opgøres efter det såkaldte lagerprincip, dvs. af for-
skellen mellem det største beløb af enten aktiernes anskaffelses-
sum eller af aktiernes værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab
pr. 15. november i året og den tilsvarende værdi ved årets begyn-
delse.

Oplysninger til pengeinstituttet

Investeringer i unoterede aktier skal af hensyn til PAL-beskatningen
værdiansættes hvert år . Investoren skal derfor hvert år senest den
1. december give sit pengeinstitut oplysning om værdien af de uno-
terede aktier. Herved forstås aktiernes regnskabsmæssige indre
værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab forud for den 15. novem-
ber i året.

Hvis reglerne ikke overholdes, skal der betales en statsafgift på p.t.
60 %. Det er tilfældet, hvis

  • ejerandelen ikke rettidigt nedbringes til under 25 %,
  • værdien af den øvrige pensionsopsparing falder til under
    350.000 kr.,
  • de unoterede aktier ikke sælges ud af depotet,
  • der ikke gives oplysninger om aktiernes værdi til pengeinsti-
    tuttet,
  • aktierne pantsættes, eller der på anden måde disponeres
    over pensionsmidlerne i strid med vilkårene for disse.

Kan det betale sig?

Der kan ikke gives noget entydigt svar på, om det er bedst at købe
unoterede aktier for pensionsmidler eller for såkaldte frie midler.

Isoleret set kan det være tillokkende at anvende pensionsmidler,
da dette indirekte betyder, at der er opnået skattefradrag for inve-
steringen. Dette fradrag modsvares dog af, at udbytter og gevinster
ved salg af aktierne til sin tid beskattes med op til p.t. ca. 52 %, når
pensionen udbetales, medmindre det er udbetaling fra en alders-
opsparing. Ofte er det derfor også den direkte adgang til likviditeten,
der er afgørende for brugen af pensionsmidler til køb af unoterede aktier.

Hvis de unoterede aktier købes for midler på en aldersopsparing,
bliver tilvæksten alene beskattet med p.t. 15,4 %.