Selskabsforhold

Selskabsnavn: RE-CONSULT Denmark ApS (hovednavn BEMI ApS).

Selskabet var indtil 30.06.2015 et selvstændigt selskab, men er efterfølgende fusioneret med dets kapitalejer BEMI ApS, som
tillige bærer binavnet RE-CONSULT Denmark ApS.

Grundlagt: Pr. 01.10.2005 (registreret i Erhvervsstyrelsen med stiftelsesdato den 13.10.2005).

Registreringsnr.: CVR-nr. 2914 1851.

Selskabskapital: DKK 125.000.

Kapitalejer og ledelse: RE-CONSULT ejes og ledes af Michael
Vad Petersen (født i 1958), som er matematisk-fysisk student,
HH og merc. Derudover har han supplerende uddannelser
indenfor bl.a. erhvervsret, regnskabs- og skatteforhold, finan-
siering og kreditforhold samt ledelse og organisation.

Hans erfaring og kompetencer er opnået gennem en mangeårig

beskæftigelse indenfor såvel den finansielle sektor som ejendoms-
branchen, hvor han før etableringen i 2005 af RE-CONSULT har haft følgende stillinger:

  • 1½ år som adm. direktør for ejendomsinvesterings- og  projektudbyderfirma (AS Ejendomsvækst).
  • 11 år som afdelingsdirektør for tysk ejendomsfinansierings-
    institut (Aareal Bank AG, tidl. DePfa Bank AG) med “cross-border “-aktiviteter i Danmark, Tyskland, Sverige og Finland.
  • 1½ år som hoteldirektør (Scandic Hotels).
  • 5 år hos Sydbank – heraf 2 år som souschef i en nyetableret filial og efterfølgende 3 år som erhvervschef og vicedirektør for en region.
  • 8 år hos Danske Bank – heraf 3 år som afdelingsleder (bank-
    uddannelse påbegyndt den 01.07.1979).

Karrieren omfatter tillige medlemskab af flere virksomhedsbestyrelser, bl.a. som næstformand for et børsnoteret ejendomsselskab og som repræsentant for realkreditinstitutter i forbindelse med nødlidende engagementer eller workout-opgaver.